Det er med stor glæde, vi kan præsentere endnu en ny kollega, da René Lysdal Nissen tiltræder som Senior Konsulent pr. 01/02-2018.
René har mere end 10 års erfaring med SAP operations samt SAP projekter bl.a. inden for traditionalle discipliner såsom opgraderinger, migreringer og installationer. Han har tidligere arbejdet som driftsansvarlig men har de seneste år primært valgt at fokusere på rollen som projektmedarbejder og/eller teknisk projektleder.
Gennem sine forskellige roller har René opbygget en bred vifte af SAP-kompetencer men har især arbejdet med SAP Solution Manager, hvor fokus har været at bistå kunden med at implementere SAP Solution Manager’s store potentiale.
René besidder en sjælden evne til at kombinere tekniske kompetencer med bløde værdier som tålmodighed, kommunikation og formidling, hvilket vi er sikre på, at nye som gamle kunder vil kunne udnytte.
Danmarks bedste SAP Basis hus er blevet endnu bedre.
Velkommen til René.