3. maj 2021

Bliv klogere med vores erfaringer fra markedet

Siden Sapbasis blev stiftet i 2013 af vores tre partnere – Jesper, Kenneth og Michael – har der været fart på forretningens udvikling. Sapbasis har vokset sig til en forretning med 30+ kunder, 340.000+ slutbrugere, 100+ installationer og 50+ systemer til cloud. Læs mere om os her.

Undervejs i denne udvikling har vi naturligvis gjort os nogle erfaringer fra markedet. Det gælder både i forhold til, hvilke problemstillinger vores kunder oftest står overfor, samt hvordan vi løser disse mest optimalt.

Vores erfaringer fra markedet

Gennem vores arbejde har vi identificeret nogle områder, der er generelle for stort set alle de kunder, som vi arbejder sammen med. Med andre ord – de samme problemstillinger går igen. Måske du også kan genkende dig selv og din forretning i nogle af dem?

1. SAP bliver stadig mere komplekst

Vi ser ofte, at vores kunder og potentielle kunder finder SAP teknologi stadig mere komplekst. Dette bunder typisk i et eksisterende setup, der er præget af mange tvungne og tidskrævende opdateringer, endeløse muligheder for valg af service samt strengere krav til IT og teknologi generelt – hvilket alt sammen kan være både vanskeligt og uoverskueligt at finde rundt i og skulle tage stilling til.

2. Svært at vælge de optimale løsninger

Idet SAP bliver stadig mere komplekst, bliver det også sværere at vælge de optimale løsninger til ens forretning. Det skyldes typisk, at kunden mangler overblik over de bedste muligheder til lige netop dem, at de ikke får prioriteret efter deres vigtigste behov, eller at de har en urealistisk vurdering af egen modenhed – og dermed også omkring, hvad der er den bedste løsning.

3. Gennemfører suboptimale projekter

At SAP bliver mere komplekst, og at det således bliver sværere at vælge de optimale løsninger, skaber grobund for suboptimale projekter, der ikke skaber den ønskede værdi. Gennemførsel af suboptimale projekter bunder ofte i, at en virksomhed tænker kortsigtet fremfor langsigtet og dermed vælger den forkerte løsning. Det kan også skyldes, at virksomheden går på kompromis med driftssikkerheden, eller at man vælger de forkerte samarbejdspartnere på grund af uvished og manglende overblik.

Fælles for vores løsninger – hvordan løses ovenstående?

Grundet vores mange år i branchen, og vores indgående erfaringer fra markedet, ved vi også, hvad der virker for at komme ovenstående problemstillinger til livs. Det gennemgår vi her.

Vi ved, hvad der rører sig indenfor SAP

Vi har overblikket, og den dybdegående viden omkring SAP, til at kunne identificere lige nøjagtigt hvilken løsning, der er den rette for jer. Det gør, at vi kan skabe klarhed om jeres muligheder, og at vi kan vejlede jer om, hvad der rent faktisk fungerer i praksis – mens vi altid forsøger at nedbringe kompleksiteten, så I kan følge med hele vejen.

De dybeste tekniske kompetencer

Fordi vi har været i branchen længe, og kun har de dygtigste folk ansat, forstår vi også de tekniske muligheder og begrænsninger, der vil gøre sig gældende for netop jer. Hertil går vi meget op i at være en tæt samarbejdspartner hele vejen igennem samarbejdet, hvilket inkluderer at vi også tager aktiv del i eksekveringen. Således kan vi også fange eventuelle problemer i opløbet.

Fleksibel og agil rådgivning

I vores samarbejde med kunder prioriterer vi altid at have en stor indlevelse og tæt kontakt med kunden. Derfor sender vi ofte lokale medarbejdere med dansk ekspertise ud til vores kunder, for at sikre at alting løbende er optimeret. Agilitet gennem hele samarbejdet er ligeledes noget, som vi altid tænker ind.

Opsummering – sådan skaber vi optimale løsninger…

Så for at sikre optimale løsninger, og bedst muligt kunne rådgive omkring SAP teknologi, transitioner og migreringer med udgangspunkt i den specifikke kunde, forsøger vi altid…

  • At finde de løsninger, der har største impact på forretningen
  • At finde de løsninger, der er tilpasset kundens situation og modenhed
  • At have et stabilt og pålideligt samarbejde undervejs

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at løse dine specifikke problemstillinger, eller ønsker du at høre nærmere omkring vores tilgang til opgaveløsning, så kontakt os endelig:


Om Sapbasis

SAPBASIS ApS er Danmarks førende SAP Basis virksomhed. Vi sælger SAP Basis ekspert-ydelser, men på fair og simple vilkår. Ingen komplekse kontraktforhold, ingen firkantede kasser, ikke så mange regler – det, du som kunde har brug for, det leverer vi!

Sapbasis blev stiftet i 2013 af tre partnere, og i 2020 blev vi en del af Trifork familien. Gennem vores dybe specialisering kan vi hjælpe jer inden for SAP teknologi (SAP Basis), SAP arkitektur, SAP integrationer & teknisk projektledelse, SAP on cloud/on-prem, HANA & S/4HANA, transitioner, migreringer og opgraderinger.